Stresscoaching
Anette Højbjerg Nielsen
Revisor
Mål
- Fra fastlåsthed til at få hjælp til at komme videre
- Mærke sig selv igen
- Komme ud af angst- og stresssygemelding
- Komme ud af depression
- At få ro
Metode
- Personlige coachingmøder
- Hjemmeopgaver i form af forløsende og indsigtsgivende skriveprocesser
- Personlig bevidsthedscoaching
- Terapeutisk coaching
- Guidet coaching meditation
Forløb
- 8 personlige møder
- Mailopfølgninger hele perioden på hjemmeopgaver
- Diverse sms/mindre telefonopfølgninger hele perioden.
Resultater
- Personlig afklaret
- Klarhed og tydeligere selvbillede
- Personligt lederskab
- Fuld bevidsthed om det personlige ejerskab og ansvar.
- Bevidsthed om tanker og følelser
- Fra offer, på vej til antidepressiv medicin og angst, til at være leder i eget liv.
- Valgte medicinen fra
- Genfundet glæden i de små ting
- Mærker nu lysten og egne behov
4 spørgsmål til Anette om samarbejdet
1. Hvad var det der gjorde, at du havde brug for en coach?
Jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg var sygemeldt med stres fra mit arbejde. Jeg oplevede, at være fastlåst i mit liv, og havde brug for hjælp for at komme videre i mit liv. Jeg var stresset og havde angst. Jeg var i sorg over tabet af min mor og samtidig i konflikt mig selv. Jeg kunne ikke mærke mig selv og mine ønsker til hvordan mit liv skulle være. Det eneste ønske jeg havde, da jeg fik kontakt til Gitte var ro, ro fra alt, arbejde, familie og livet. Jeg var grådlabil og handlingslammet af frygt. Jeg havde ramt bunden, og havde brug for en person, som kunne hjælpe mig til at gennemskue årsagen til min nuværende situation så jeg ikke længere skulle lide.
2. Hvad gjorde du da med baggrund i din daværende situation?
Jeg har tidligere gået til psykolog, hvor jeg ikke har følt at jeg er kommet helt ind til sagens kerne i mine problemer, men har primært symptombehandlet. Jeg har levet mange år i konflikt med mig selv og mine karaktertræk. Jeg tog ikke ansvar for mig selv og mit liv, men ventede på at der var "nogle" andre, som skulle komme og redde mig. Jeg var offer i mit eget liv.
3. Hvordan foregik det hos coachen?
Mit forløb hos Gitte foregik over 8 gange, vi havde et personligt møde en gang om ugen af ca. 1,5 times varighed. Det første møde handlede om at få skabt kendskab til mig og mine udfordringer. På hvert møde spurgte Gitte til hvad jeg har fået ud af denne gang og hvordan ugen er gået siden sidst.
Vi har arbejdet i dybden med mine udfordringer, og Gitte formåede at stille de rigtig spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Gitte havde altid en forklarende model, som gav mig indsigt og forståelse af mine problemstillinger samt rigtig meget stof til eftertanke. Gitte turde at være provokerende og direkte på en kærlig måde. Hun stillede mig udfordringer, som var med til at rykke mine grænser og min tro på mig selv.
Det står rigtig stærkt for mig, da Gitte en af gangene lavede en meget powerfuld guidet meditation for at løsne op for min sorg efter tabet af min mor, som jeg havde gemt langt væk i et forsøg på at være stærk. Meditationen åbnede op for alle sluser og jeg fik mulighed for at give slip og være sårbart og skrøbelig.
Vi har også lavet historiecoaching, som er en interessant skriveøvelse, der virkelig rykkede mig og gav mig en kæmpe gave i forståelsen af mig selv og min fortid.
Gitte er en personlig, kærlig og ærlig coach. Vi har grint og grædt og jeg er kommet mange lag dybere og fundet årsager til og forståelse af mine problemer.
4. Hvad resulterede forløbet i?
Forløbet er resulteret i at jeg nu sidder i førersædet i mit liv og ikke længere på bagsædet, som offer. Jeg har lært mig selv og mine karaktertræk at kende, så jeg nu kan tager ejerskab i mit eget liv og gøre de rigtige ting for mig selv.
Jeg har forstået hvorfor jeg skal droppe analysen og langvarige grublen og ønske om at "regne den ud". Det er ikke meningen at vi skal vide hvad fremtiden bringer - bliv i nuet og omfavn verden med kærlighed og accept af forskellighed. Gør nu bare det der falder dig ind her og nu og så gør det om, hvis ikke det var det rigtige.
Jeg har lært at jeg kan ændre den historie som jeg fortæller om mig selv. Jeg har i mange år fortalt den samme dårlige historie om mig selv og til mig selv. Jeg har skrottet min gamle historie, og er ved at lave min nye historie om mig selv.
Jeg øver mig hver eneste dag på alle de nye ting jeg har lært, jeg laver "fejl" og falder i mine gamle mønstre, men det er kun godt for nu er jeg bevidst om at jeg kan lære af mine "fejl". Og øvelse gør mester.
Jeg skal være ærlig at sige det er ikke nemt at arbejde med, og ændre på sig selv og alle de indgroede vaner og tankemønstre man har som menneske. Det kræver mod, sved og tårer og en god portion humor. Én ting som er sikkert er, at det absolut er det hele værd og Gitte er den bedste person at have med på trænerbænken.
Jeg gik fra offer på vej på antidepressiv medicin for depression og angst til at være leder i eget liv, valgte medicin fra og tog et valg om at tage ansvar for mig selv med alt hvad jeg indebærer. Jeg har fundet glæden ved de små ting og kan nu mærke hvad jeg har lyst til og brug for.
Alt er godt.
Anette Højberg Nielsen