Hvad har offerskab at gøre med personligt lederskab?

Hvad har offerskab at gøre med personligt lederskab?

- At komme fra "play small" til at være og eje dig selv 100%! -

Offerskab har ALT at gøre med personligt lederskab! Det er et begreb, som vi forholder os til, når vi skal forstå, hvorfor vi gør som vi gør, og hvad det giver os. Derfor taler jeg meget om offerskab/lederskab - de er faktisk hinandens forudsætninger, sjovt nok..

Lad mig komme med en aktuel case her: "Min chef anerkender mig ikke" - "Jeg føler mig ikke anerkendt"

Disse ord kommer fra en leder i mit coachingforløb.

Jeg spurgte ham: "Hvordan ved du, han ikke anerkender dig? Har han sagt det til dig?"
Nej, svarede lederen, "men hver gang jeg kommer med "noget" svarer han altid tilbage med et "men" .altså jeg skal lave om på det eller noget helt tredje"
"Okay, og hvordan ved du med det, han ikke anerkender dig?"
"øhhh - det ved jeg jo heller ikke, men det føler jeg....."

Og lederen fortsætter med sine forklaringer, som kommer fra sine tanker, der bliver til historier om, "min chef anerkender mig ikke, fordi han ikke siger det, jeg ønsker han siger"...(!).
Min pointe er, at lederen, ved at ændre sine tanker, kan ændre dette scenarie ved at forklare chefen, hvordan han gerne vil anerkendes af ham, og hvad der dybest set motiverer ham i sit arbejde som leder.
På den måde spiller han sin chef (og sig selv) bedre, da han forklarer sig selv tydeligt og direkte. Han tager ejerskab for sit lederskab som netop leder!

Ledercoaching handler om dig som menneske. Når du kender dig selv, føler dig fri og uafhængig af andres anerkendelse, har du plads til at vækste betydeligt. Indefra og ud. 

  • På en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad anerkender du egentlig dig selv, kære leder?
  • På en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad lægger du et indbildt behov for din chef´s anerkendelse over på ham/hende og dermed holder dig selv som "offer" i din rolle som leder?

Lad os få smidt offerskabet ud til fordel for ejerskabet!


#offerskab #lederskab #transformerendecoaching #ledercoaching

Skrevet af Gitte Houmand kl. 13:44
personer har besøgt siden

0 kommentarer :

Kommentér