Overskriften kan lede tankerne hen til en romantisk dinner-date eller lignende, men det er så langt fra dét, min historie her handler om. Sorry:-)
Ordene er direkte citeret fra mit stam-spisested, hvor jeg nyder den udsøgte fornøjelse at blive hilst på med "Hej Gitte" og hvor jeg kan sætte mig til bords uden at bestille, da de ved, hvad jeg vil have! Altid det sædvanlige.
Denne aften overhørte jeg chefen bede, med stille stemme, sin unge medarbejder om at tænde stearinlysene i vindueskarmene, da jeg var den første i lokalet, og det gjorde han med så meget respekt og høflighed, at jeg ikke kunne overhøre det, uden at kommentere det til den unge pige, med "wauuu, det var godt nok den sødeste besked at få, hva`- det kalder jeg arbejdsglæde" Den unge pige smilte bekræftende til mig og svarede, sådan er han altid, uanset hvor travlt der er (og tro mig, der er meget travlt) det er rigtig dejligt, at han gør det.
Hvorfor fortæller jeg det?
Min livsopfattelse er, at vi behøver ikke at tage diverse lederuddannelser eller tage på kurser i kommunikation for at tale pænt til hinanden!
At være venlig er også et valg, som vi kan tage og praktisere dagligt i vores samspil med alle de mennesker, vi omgåes.
Vi behøver ikke at gøre det sværere end det er.
At være venlig og tale pænt til alle. Punktum. Uanset hvad.
For tro mig, denne venlighed gør bare noget fuldstændigt ubeskriveligt i os. Uanset hvem vi er, mærker vi denne gode, varme følelse indeni, når vi møder venligheden. Den umiddelbare og ubetingede venlighed. Smilet, hjælpsomheden, gensynsglæden og ikke mindst respekten.
Det er store dyder, jeg her taler om. Som alle mennesker, du og jeg, mærker som godt og rart når vi oplever dem.
Hvordan starte denne venlighed?
Med personen i spejlet:-)
Det er ikke svært - måske, blot, nyt for nogle. Ikke dig og mig, nej, men de andre:-))
Rigtig go´arbejdslyst med venlighed og oprigtig glæde.
Gitte
