A3A9004W TILTRYK

Referencer fra kunder & samarbejdspartnere

Fantastisk tilstedeværelse!

Gitte går ind i mennesker med træsko på. Da jeg skulle bruge en coach til en opgave, hvor vi skulle støtte nogle mennesker og hjælpe dem videre med respekt, vidste jeg, at Gitte var det rette valg. Hun har en fantastisk tilstedeværelse, hun er varm og imødekommende og kan samtidige holde fast. Hun flytter sine klienter med humor, respekt og udfordringer.

Mads Qwist
Senior Consultant, StressEksperterne

Gitte behersker kunsten Storytelling

Gitte behersker kunsten Storytelling på sin helt egen særegne måde, så tilhøreren efter hver sætning tænker "ja, og hvad så, hvad skete der så, fortæl lige lidt mere", samtidig med, at hagen hænger lidt, mundvandet driver, og man afventer det endelige afsluttende clue, som det bestemt kan tage en rum tid at nå frem til - tryllebinding af tilskueren vil jeg vælge at kalde dette særegne fænomen. Gitte kan fortælle en historie, der handler om hendes bryllupsnat, hvor hun er i gang med at pille hårnåle ud af sit hår, så man nærmest kan se hver hårnål blive fundet i dybet og pillet ud og slutteligt får et billede af en kvinde, der siddende på brylllupsnatssengen i fin hvid flødeskumskjole ligner en forpjusket skolepige, der lige har været ude i stormvejr tilsat et par lyn undervejs. Gitte har en unik evne til at fremkalde billeder og indre videoer i så tilpas langsomt spillet tempo, at den åndeløse tilhører ikke kan lade være med at spørge om, hvad næste træk så var, hvorefter man igen tør tage luft ind og vente på næste selvuhøjtidelige sætning. Gitte kan brygge en historie-suppe, som jeg aldrig hverken før eller siden, har smagt før. Jeg tror hendes hemmelige hekseingredienser handler om selvironi, selvindsigt, uhøjtidelighed, forbavsende og tryllebindende sætningskonstruktioner og egne smittende latteranfald undervejs, som alt i alt giver den unikke cocktail, som det kun er få mennesker forundt at beherske.

Jeg elsker at høre Gitte fortælle, for jeg ved, at mine mavemuskler får ugens motion, når hun folder sig ud, og her skal det retfærdigvis også nævnes, at 'Storytelling i Gitte Houmand-format' også handler om viden og dyb indsigt i menneskers potentialer, hvilket bare er bonus set fra min stol.

Malene Waaler
Professionel projektleder og i øvrigt fremragende leder af eget liv