Jeg føler mig som en fiasko!
Denne sætning blev fremsagt af min kunde. Indhyllet i sorgen over tabet af sit arbejde gennem 24 år og hofteoperation med hård genoptræning. Følelserne var styrende og tårerne løb. Ganske forståeligt.
Jeg (coach) spurgte blidt:
"Er det sandt, at du er en fiasko"?
Kunde: "hmmm..ja, det er ihvertfald sådan jeg FØLER mig!"
Coach: "Kan du virkelig vide, det er sandt"?
Kunde: "hmm..når du spørger på dén måde, er det vel ikke...(?)..."
Coach: "Hvordan reagerer du, hvad sker der, når du tror på dén tanke, at du er en fiasko"?
Kunde: "hmmm..jamen, jeg bliver helt vild ked af det, græder og føler mig fuldstændig fortabt. Har ikke lyst til noget, kun til at "forsvinde" ind, hvor det ikke gør ondt, bebrejder andre for at jeg er havnet i denne situation, føler mig uretfærdig behandlet, kan ikke se klart..."
Min kunde var i følelserne´s vold og gav slip, på min opfordring, og ud væltede sorgen, vreden og ikke mindst følelsen af magtesløsheden - at hun ikke havde kontrol over eget liv og var ved at miste sig selv.
Coach: "Hvem ville du være uden den tanke, at du er en fiasko"? Tillad dig selv at dvæle lidt ved mit spørgsmål - giv tid til at rette din opmærksomhed derind hvor din sandhed er.
Efter lidt tid, hvor min kunde får ro på sig selv og fordyber sig i spørgsmålet, taler hun med en anden stemme. Den er blidere, og har ligesom fået mere "personlighed" - ikke så hulkende og sensitiv men mere klar og langsom..som at ordene kommer fra hjertet og ikke hovedet og at den vej, på denne dag, tager lidt længere tid at komme frem. Den har været lukket længe ned, denne vej fra hjertet!
Kunde: "Jamen, HVEM ville jeg være?? uha - sikke et spørgsmål...uden den tanke, at jeg er en fiasko ville jeg have mit fokus på det jeg er så heldig at have (taknemmelighed) og hvor jeg kunne gøre noget for andre (Godheden) OG mig selv og hvor jeg ville sørge for at bringe mit liv på benene igen, tage styring og ikke affinde mig med at være i venteposition fra andre. (Personlig ledelse og ejerskab) Jeg ville være en der favner mig selv i at være i denne livskrise og jeg ville også være glæden over at lære nyt om mig selv, og dermed skabe overskud og energi og ikke mindst ville jeg stadigvæk have min humor!
Hold da op...sikke meget, det ændrer for mig allerede nu. Jeg ser nu, at jeg har taget offervejen og dyrket den. Det skal være slut nu!
Coachingen fortsatte herefter med fornyet tro og energi :-)
Ofte skal der "kun" få enkle spørgsmål til at skabe passende indsigt og forstyrrelser så ressourcerne frigives til den videre coachingproces.
GITTE HOUMAND
Lifecoach & mentaltræner
